Billedserier
Hent Adobe Flash player
Danmarks bedste hø er fra Lomborg
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Vester Fiskbæk


Anni og Niels Anton Højgaard, Gudum

Kyllingeproduktion er en niche i dansk landbrug. Anni og Niels Anton Højgaard har blot omkring 180 kolleger. Årsproduktionen på Vester Fiskbæk ligger på 500.000 slagtekyllinger, der sælges til slagteriet Danpo.

Kyllingerne ankommer til Vester Fiskbæk, når de blot er én dag gamle. Der kan være 66.000 kyllinger i de to huse. 35 dage senere er de klar til at blive slagtet. Så vejer kyllingen omkring 2100 gram. Hvis den ender sine dage i en køledisk i hel tilstand, så ligger vægten på 1600 gram – ofte bliver kyllingerne dog solgt i dele i form af kyllingelår for sig og kyllingebryststykker for sig.

Anni og Niels Anton Højgaard købte Vester Fiskbæk i 1983. Staldbygningerne var i så dårlig stand, at de blev væltet. Stuehuset var heller ikke i videre god stand, men de valgte at renovere det.

I de første år arbejdede de begge ude – begge på den daværende Kongensgaard Landbrugsskole i Nørre Nissum. Anni var køkkenleder, mens Niels Anton var lærer. Efterhånden som børnene kom til, blev hverdagen lidt for stressende. De valgte kyllingeproduktion med Anni som den, der skulle stå for pasningen.
Det første kyllingehus med plads til 33.000 blev bygget i 1991. Tre år efter stoppede Niels Anton også med udearbejde, og i 1998 blevet det andet kyllingehus bygget.

Kyllingerne skal have en god varme – 36 grader celsius i de første dage – og så er det jo passende at have sit eget halmfyringsanlæg. Rent faktisk er halmfyret et lille varmeværk. Det leverer ikke blot varme til de to kyllingehuse og stuehuset på Vester Fiskbæk – der er også to nabohuse, der køber varme fra Vester Fiskbæk.

En del af Vester Fiskbæks 87 hektar dyrkes med hvede. Halmen ender i fyret, mens kornet bruges til kyllingefoder. 22 procent af kyllingernes foder er korn – den resterende del er en færdigblanding, som Anni og Niels Anton køber. Og så mange kyllinger kan sætte store mængder foder til livs
under opvæksten. 66.000 kyllinger spiser 210 ton foder på de 35 dage.

Niels Anton dyrker jorden uden at pløje. Et godt sædskifte med korn, græsfrø, ærter og raps er med til at give en sund struktur i jorden.
Gården ligger i et naturskønt område med store smeltevandsdale fra istiden. Når man besøger Vester Fiskbæk, er man velkommen til at gå en tur i det kuperede terræn, hvor man også kan møde gårdens heste og en flok kødkvæg af racen Skotsk Højland.

Tekst og foto: Allan Damgaard, juni 2010. Opdateret juni 2013.  
Seneste nyt
14.6.16
Gårdbesøg sommeren 2016
Klik på billedet for at se programmet for gårdbesøg i stort format....
Lemviggaarden  |   Gårdbesøg for alle  |       |   20431716  |   sekretariat@lemviggaarden.dk