Billedserier
Hent Adobe Flash player
Danmarks bedste hø er fra Lomborg
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Biavler Hans Bjerrum


Bigård ved Nr. Nissum

Hans Bjerrum har været biavler i 22 år og ejer 10 hektar jord, som er udlejet til pelsdyravleren på nabogården. Han dyrker blandt andet raps, fordi det er en attraktiv frøplante, som bruges til spiseolie, foder og opvarmning.
De gule rapsblomster er samtidigt også hovedleverandør af råvaren til dansk honning. At raps er biernes favorit-nektar er i øvrigt til glæde for både planteavlere og biavlere. På turen rundt mellem de gule blomster spreder bierne rapsens blomsterstøv, og det vurderes, at landmandens udbytte bliver cirka 10 procent højere, når der er mange bier i marken.
Gårdens 35 bistader er placeret ved ejendommen, i Gudum og ved Kærgårdsmølle. Til sankthans flyttes bierne til Klosterheden for at trække på lyng og hvidkløver. Hvert bistade giver 20-40 kilo honning.
På "Rapsens Dag", kristi himmelfartsdag 2009, kunne interesserede følge honningens vej fra blomst til krukke. Der var bidragter til både børn og voksne, når Hans åbnede bistaderne for at vise det forunderlige liv i bifamilien, der omsætter blomsternektaren til honning.
Han tog også nogle af de fyldte bitavler fra og slyngede honningen ud af dem, så duften af rapsmarken blev blandet med den særlige smagsoplevelse af nyslynget honning.
Hans har i mange år været er formand for Lemvigegnens Biavlerforening, der har 50 medlemmer.
Nye medlemmer tilbydes starthjælp af en erfaren biavler i foreningen, der har begynderkurser hvert år i marts-april.
Læs mere om biavl og lokale arrangementer på www.honningbien.dk

Tekst og foto: Erik Poulsen, maj 2009
Seneste nyt
14.6.16
Gårdbesøg sommeren 2016
Klik på billedet for at se programmet for gårdbesøg i stort format....
Lemviggaarden  |   Gårdbesøg for alle  |       |   20431716  |   sekretariat@lemviggaarden.dk