Menu
Billedserier
Hent Adobe Flash player
Danmarks bedste hø er fra Lomborg
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Nørre Kjær


Mette og Brian Birch, Tørring

Gården Nørre Kjær i Tørring drives af Mette og Brian Birch. Vi bor her sammen med vores to børn, Laura på 3 år og Mads på 1 år. Mette er til daglig udearbejdende.  Der er ansat en elev på fuld tid, samt en studerende, som kommer to-tre eftermiddage om ugen.

Vi overtog gården i 2012 efter Brians forældre, Tove og Steen Birch.

Vi har 130 malkekøer og 110 kvier og kalve.  Køerne producerer årligt 1,2 millioner kilo mælk, som leveres til mejeriet Arla.
Køerne malkes to gange dagligt i en malkestald med plads til 16 køer af gangen.

Dagligdagen starter kl. 5.00 med morgenmalkning, som for det meste varetages af Brian. Kl. 7.30 møder medarbejderen ind, og formiddagen går med at strø, fodre og andre forefaldende opgaver hovedsagligt i stalden. Eftermiddagsmalkningen starter kl. 15.30 og varetages for det meste af en medarbejder.

Køerne fodres med græs, majs, sojaskrå, rapskager, korn og mineraler. Foderet blandes i en stor blander hver formiddag, og der fodres ud seks-otte gange dagligt ved hjælp af en foderkæde, så køerne hele tiden har frisk foder.

Der hører 110 hektar jord med til gården, hvor der hovedsaglig dyrkes græs, majs og korn til fodring af gårdens dyr. Vi pløjer, harver, sår og sprøjter selv, og får hjælp af maskinstation til snitning af græs og majs samt høstning af korn.

Under besøget på gården kan man opleve dyrene på tæt hold, og blandt andet besøge en kalv i dens kalvehytte. For børnene vil der også være mulighed for leg i en springgrav af halm, som bliver stillet op i dagens anledning.

Adresse: Mette og Brian Birch, Kobberholmvej 3, 7620 Lemvig

Tekst og foto: Nørre Kjær, marts 2015
Seneste nyt
14.6.16
Gårdbesøg sommeren 2016
Klik på billedet for at se programmet for gårdbesøg i stort format....
Lemviggaarden  |   Gårdbesøg for alle  |       |   20431716  |   sekretariat@lemviggaarden.dk