Menu
Billedserier
Hent Adobe Flash player
Danmarks bedste hø er fra Lomborg
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Mægbæk


Kirsten Mette og Holger Lundgaard Madsen, Vandborg

Mægbæk er en gård i Vandborg, vest for Lemvig, med hovedvægt på produktion af svinekød og planteavl. Her kan I opleve både små grise og store maskiner.

Gården drives af Kirsten Mette og Holger Lundgaard Madsen, der i 1994 overtog Mægbæk fra Holgers far, der havde den som sin gård nummer to.

Vi har 820 søer, som årligt producerer cirka 26.000 slagtesvin, der leveres til slagteriet Danish Crown.

Der drives desuden 820 hektar planteavl med byg, hvede og raps. Raps er en olieplante, der kendes for de gule marker, når den blomstrer i foråret. Rapsolie presses ud af frøene og bruges blandt andet til madlavning.

Byg og hvede opbevarer vi i gårdens store stålsiloer. Kornet bruger vi løbende til grisenes foder, som vi selv blander og tilsætter proteiner, mineraler og vitaminer. Det færdigblandede foder sendes rundt i staldene af et fjernstyret foderanlæg.

Søer og smågrise passes af fire medarbejdere, mens tre andre medarbejdere og Holger tager sig af slagtesvin og markerne. Samtlige grise bliver tilset to gange dagligt, når dyrene fodres.

Vi går meget op i dyrenes trivsel i lyse og arbejdsvenlige stalde, hvor medarbejderne også trives. Begge dele er nødvendige for at opnå gode resultater.

Marken drives med egne moderne maskiner. To af traktorerne er med gps-styring, så vi for eksempel kan udnytte gps-data fra jordprøver, når der spredes kalk på markerne. Hjemme på gården har vi et værksted, hvor vi selv servicere maskinerne og foretage en del reparationer.  

Ud over de syv fastansatte, hvoraf en er elev, giver Mægbæk beskæftigelse til os selv samt vores tre drenge, der hjælper i deres fritid. Grisene giver desuden arbejde til cirka 26 mennesker ude i samfundet i form af arbejdspladser på slagteriet, hos vognmænd, foderstofforretningen, rådgivere, håndværkere osv.

Se flere billeder fra Mægbæk

Tekst: Maj 2013. Opdateret juni 2014.
Tilknyttet fil:    Velkommen til Mægbæk (5852 Kb)
Seneste nyt
14.6.16
Gårdbesøg sommeren 2016
Klik på billedet for at se programmet for gårdbesøg i stort format....
Lemviggaarden  |   Gårdbesøg for alle  |       |   20431716  |   sekretariat@lemviggaarden.dk