Menu
Billedserier
Hent Adobe Flash player
Danmarks bedste hø er fra Lomborg
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Vester Trabjerggård


Karsten og Henriette Kristiansen, Gudum

Vester Trabjerggård er en moderne mælkeproduktion med 170 sortbrogede og røde køer i løsdriftsstalden.

Den drives af Karsten og Henriette Kristiansen, som bor på gården sammen med deres tre børn. Karsten overtog i 2010 bedriften efter sin far, Søren Kristiansen, som stadig hjælper til på gården.

Køerne bliver malket to gange i døgnet. Første gang kl. 3 om natten, så Karsten står tidligt op for at gå ud i malkestalden, hvor køerne kommer ind til malkemaskinerne i hold på 20 køer. Et halvt døgn senere - kl. 15 - bliver alle køer malket igen, så arbejdsdagen for Karsten og hans medhjælper kan slutte ved 18-tiden.

Gårdens mælk bliver solgt til det landmandsejede mejeriselskab Arla, som henter mælken hver anden dag. Det sker midt om natten, og mælken bliver kørt til mejerierne i Holstebro, der laver smør, ost og mælkepulver.
En malkeko får hvert år en kalv, som i starten går i små bokse for sig selv. Efterhånden som kalvene bliver større, kommer de til at gå sammen i flokke. Tyrekalvene bliver solgt til en slagtekalveproducent, mens kviekalvene bliver på gården. I lighed med køerne kommer kvierne hver sommer ud på græs. Blandt andet på strandengene ned mod Remmerstrand og Limfjorden.

Det meste af dyrenes foder dyrkes på gårdens marker, der dækker 200 hektar. Afgrøderne er først og fremmest græs og majs, men der høstes også korn til videresalg.  

Vester Trabjerggård ligger på adressen Trabjerggårdvej 12, Gudum, 7620 Lemvig.

Tekst: Erik Poulsen, januar 2012
Flere billeder fra Vester Trabjerggård

Foto: Henriette Kristiansen, januar 2012.
Seneste nyt
14.6.16
Gårdbesøg sommeren 2016
Klik på billedet for at se programmet for gårdbesøg i stort format....
Lemviggaarden  |   Gårdbesøg for alle  |       |   20431716  |   sekretariat@lemviggaarden.dk