Billedserier
Hent Adobe Flash player
Danmarks bedste hø er fra Lomborg
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Bovbjerg-teater var en oplevelse

1. august 2011
”Livshistorier på kanten. Med Bovbjerg fyr og den stejle klint som kulisse onsdag aften. Det var for os sommerens oplevelse. Folklore med sang, folkedans, sangeleg som vi husker den i 50’erne. Livets store emner og menneskeskæbner - alt sammen vævet sammen af folk fra Odin Teateret og lokale kræfter”. '

Sådan skrev Jens K. Noe fra Holstebro blandt andet i et læserbrev efter at have siddet i halmballerne og overværet forestillingen ”Livshistorier på kanten”, der blev opført syv gange ved Bovbjerg Fyr i slutningen af juli.

Det usædvanlige samarbejde mellem skuespillere fra Odin Teatret i Holstebro og lokale landmænd fra Lemvigegnen tog i år udgangspunkt i blandt andet det hårde børsteliv i forbindelse med byggeriet af høfderne ved vestkysten.

Som tidligere medvirkede både en ridevant jerseyko og heste i forestillingen, der som noget nyt også havde to små grise på rollelisten. Landbrugsdyrenes medvirken i teaterverdenen fik tv-stationen LandTV til at optage årets forestilling, som vises i uddrag over hele landet på fjernsyn og nettet i begyndelsen af september.

Det sker i et LandTV-program om landbrugets turisttilbud på Lemvigegnen. I udsendelsen følger seerne også et gårdbesøg i Lomborg og moderne bondegårdsferie i Klinkby.

Tekst og foto: Erik Poulsen. 1. august 2011. Se flere billeder fra forestillingen

Seneste nyt
14.6.16
Gårdbesøg sommeren 2016
Klik på billedet for at se programmet for gårdbesøg i stort format....
Lemviggaarden  |   Gårdbesøg for alle  |       |   20431716  |   sekretariat@lemviggaarden.dk