Billedserier
Hent Adobe Flash player
Danmarks bedste hø er fra Lomborg
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Bomsidning på Lemvig Marked og Dyrskue

29. april 2010
De faste bomme til de udstillede køer og heste på Lemvig Flyveplads er året rundt symbolet på, at arealet én gang hver sommer omdannes til en dyrskueplads. På dette års Lemvig Marked og Dyrskue får bommene bag flyhangaren en ekstra-funktion: De skal også bruges til bomsidning – en udholdenhedskonkurrence for gæster, der gerne vil være sikret en siddeplads i hjertet af arrangementet, når dyrskuet åbner lørdag den 5. juni.

”Vi har besluttet at give 10.000 kroner til den deltager i konkurrencen, der kan sidde længst på den 1,2 meter høje bom uden at røre jorden. Vi begynder dagen før dyrene ankommer – den 4. juni kl. 12 – og de, der fortsat sidder på bommen lørdag morgen, får altså mulighed for at dele stålrøret med Nordvestjyllands bedste malkekøer, når de bindes til bommen lørdag morgen”, siger Henrik Damgren fra Lemvigegnens Landboforening.

Aktiviteten er udviklet i samarbejde med medarrangøren Lemvig Svæveflyklub, som vil sørge for, at interesserede døgnet rundt kan følge konkurrencen via web-cam på www.lemvig.com. Her kan alle over 16 år tilmelde sig konkurrencen, som overvåges af vagtpersonale, der tjekker, om deltagerne kommer hurtigt nok tilbage fra de ti minutters pause, der vil være i slutningen af hver time. Deltagerne kan medbringe egne supportere til at sørge for mad og drikke.

En plads ved bommen er i øvrigt sidste udstillingschance på det to dage lange Lemvig Marked og Dyrskue, der traditionen tro har en stor udstilling omkring dyrene.

”Lidt overraskende havde vi allerede tidligt i april helt udsolgt af standene, og hvis der kommer flere udstillere, der bare vil med, bliver vi nødt til at udvide pladsen. Vi havde forventet, at det nok ville være sværere i år, men vi har fået nye udstillere og kan konstatere, at fusionerne i traktor- og maskinbranchen fortsat ønsker at benytte Lemvig Marked og Dyrskue som udstillingsvindue”, siger Henrik Damgren.

De faste udstillere ved bommene – kreaturer lørdag og heste søndag – kan også nå at få en plads, da tilmeldingen af dyr først slutter i begyndelsen af maj.

Billedtekst:
Bommen på Lemvig Marked og Dyrskue spiller en hovedrolle ved årets arrangement. Deltagere i bomsidnings-konkurrencen må i modsætning til dyrene ikke bindes fast, men kan dog benytte en løs pude på det runde stålrør. Foto: Erik Poulsen

Seneste nyt
14.6.16
Gårdbesøg sommeren 2016
Klik på billedet for at se programmet for gårdbesøg i stort format....
Lemviggaarden  |   Gårdbesøg for alle  |       |   20431716  |   sekretariat@lemviggaarden.dk