Billedserier
Hent Adobe Flash player
Danmarks bedste hø er fra Lomborg
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Kød fra vestkystens enge

20. juni 2014
Det er en skøn forårsdag ved Indfjorden, der ligger mellem Bøvlingbjerg og Nees ved nordenden af Nissum Fjord. Mælkebøtterne står i fuldt flor i det høje græs på marken, rørdrummen pauker i rørskoven, og kødkvægavler I.C. Abildtrup har set årets første svale, mens han læssede 12 kvier på vognen hjemme i staldene ved Vejlby, lidt syd for Harboøre.

Ved Indfjorden skal den lille flok som de første kreaturer i mange år afgræsse engene, hvor kun græsmaskiner og rørhøst i nyere tid har holdt naturgræs, siv og buske i ave.

Jorden tilhører otte lokale lodsejere, der har dannet Indfjordens Græsningslaug og søgt statstilskud til indhegning og vandforsyning, mens Lemvig Kommune har klippet rørskær ned.

Formålet er at genskabe den naturgavnlige afgræsning med kreaturer, som er forsvundet mange steder langs vestkysten. Det har gjort livet svært for truede engfugle som brushøns, lille kobbersneppe og ryle, hvorfor kvæg- og naturinteresser har fundet sammen om afgræsnings-projektet.

Ros til myndigheder
Ifølge I.C. Abildtrup var det tæt på at være sidste udkald, hvis kreaturerne skal græsse engenes naturgræs frem fra invasionen af især lysesiv fra fjordsiden:

”Jeg har i mange år gjort opmærksom på, at kødkvæget forsvinder rundt omkring hos fritidsbønderne, fordi regler og bureaukrati gør, at det ikke længere kan betale sig at afgræsse. Derfor skal myndighederne også roses for det her projekt. Blev man ved med at overse afgræsningen på de lavtliggende arealer, var der lige pludselig ikke længere dyr til at gøre det”.

Han er sikker på, at de lokale jægere også bliver begejstrede over kviernes selskab, når de har klippet rørskæret ned og med klovene dannet små pytter, hvor krikænder og andre ænder lander.

Miljøkonsulent Birthe Thordahl Christensen fra Lemvigegnens Landboforening fortæller, at det ikke er alle lokale lodsejere, der ønskede at være med i græsningslauget, hvorfor de tre fenner med kreaturer ved Indfjorden ikke er sammenhængende.

”Der er jo forskellige interesser, men det gør ikke noget, da det i forhold til de lokale fredningsbestemmelser er et krav, at vi opretholder noget af rørskæret indimellem fennerne”, siger Birthe Thordahl Christensen.

Charlotte Gunnarsen har sammen med sin mand dagligt nydt naturen ved Indfjorden siden 2005 og stiller gerne parrets jord til rådighed for græsningslauget i de næste fem år.

”Det er spændende at få noget andet liv, selv om der allerede er isfugl, rådyr og ræv i rørskæret. Men drivkraften fra vores side er at se, om vi kan få en mere varieret natur”, siger Charlotte Gunnarsen.

Nøjsom race
Op til 80 køer og kvier af kødkvægracen Angus kommer på græs ved Indfjorden frem til september, hvorefter de hentes hjem til nyt græs efter høst og kælvning i oktober.

”Kvier er lidt mere opmærksomme og let til bens end køer, men hvis folk ellers lader være med at liste sig ind på dem, så er de helt ufarlige og rolige. Angus er nøjsomme og specialister i rørskær. Besætningen blev etableret sidste år, hvor vi købte kvier fra en sønderjyde i Letland samt kvier fra Salling og en hel besætning fra Hadsund. De tidligere ejere siger, de spiser alt, så I skal bare se, hvad der kommer af flora og fauna, når de har været i gang i et par år”, forklarer I.C. Abildtrup.

Han havde i 47 år de store, hvide Charolais-kødkvæg, malkekøer og op til 800 fedekalve hjemme på Fiskergården, men nøjes i dag med, i fællesskab med sønnen Michael, at passe de 130 Angus-kvier og moderdyr samt deres afkom. Køerne med små kalve græsser på gårdens egne enge ved Vejlby ned mod småsøerne veserne, der ligger for foden af det karakteristiske bakkedrag med Engbjerg Kirke knejsende på toppen.

”Angus kælver lettere og er bedre end Charolais til det grove arbejde med naturpleje på strandengen. Og selvom Angus er en mindre race, så kan en tyrekalv sagtens have en krogvægt på 300 kilo. Og det er jo prisen for at lave et kilo kød, der er afgørende i det her – ikke størrelsen”, siger I.C. Abildtrup.

Lokal fødevare
Kalvene går hos deres mor de første seks-otte måneder. Derefter kommer tyrekalvene på stald for at få det rigtige grovfoder, så de opnå den rette tilvækst og kødkvalitet på en blanding af korn, halm, byg og ærter.

”Det er billigere end det traditionelle foder til slagtekalve, og vores dyr vokser lidt langsommere. De bliver derfor måske en-to måneder ældre før slagt, men det giver en bedre kødkvalitet og mere smag”, siger Michael Abildtrup.

Med Michaels hustru Sanne som daglig drivkraft har familien etableret virksomheden Vesterhavsoksen, der står for afsætningen af kødet. I år forventer Sanne, at kødsalget vil bestå af cirka 40 dyr fra Fiskergårdens egne kalve, en kollega i Salling samt et hold fra besætningen i Letland, men som alle er færdigfedet i det vestjyske.

Fra næste år vil alle dyr være født og opvokset på bedriften, og der forventes afsat 100–150 dyr årligt. En del sælges direkte til forbrugerne via nettet og deltagelse på fødevareudstillinger, men Vesterhavsoksen findes også i en række lokale butikker.

”Vi er med et i pilotprojekt hos Coop og Videncenter For Landbrug, der handler om at finde og afsætte lokale fødevarer. Her bliver hele vores sortiment af kød i første omgang solgt som frostvare i de lokale brugser i Harboøre og Mejrup ved Holstebro. Mejrup er dog stadig under opstart”, siger Sanne Abildtrup.

Vesterhavsoksen sælger ligeledes kødet fra herregården Ausumgaards gårdbutik. Frankfurter og spegepølser kan derudover købes hos brugsen i Bøvling og købmanden i Hjerm. Desuden kan Vesterhavsoksen snart nydes på Harboøre Hotel.

Brand skal udvides
Sanne og Michael Abildtrup har arbejdet med konceptet i et år, og kødet har fået mange komplimenter omkring smag, mørhed og generel kvalitet. Parret håber på sigt at udvide brandet Vesterhavsoksen til at omfatte andet end familiens egne Angus.

”Det kan være andre linjer med bison, kobe-kød, økologisk kød og jersey-stude. Kødet skal ikke nødvendigvis komme fra vores besætning, men skal leve op til vores koncept, så slagterbutikker, restauranter og private nemt og gennemskueligt kan vælge forskelligt oksekød, der opnår en slags kvalitetsstempel om høj kvalitet og ensartethed gennem Vesterhavsoksen, og som er produceret på ordentlig vis ved Vestkysten”, siger Michael Abildtrup.

Planen er også, at forbrugerne skal have mulighed for at opleve dyrene på Fiskergården og de steder ude i den til tider barske, vestjyske natur, hvor dyrene græsser i sommerhalvåret.

Forbrugerne kan desuden følge produktionen på sociale medier – og måske på et tidspunkt endda købe en privat anpart i konkrete dyr, så private kommer til at eje et dyr, som familien Abildtrup så blot passer fra kælvning til slagtning.

FAKTA:

Græsningslaug

Indfjordens Græsningslaug, der dækker cirka 50 hektar, er det andet af to græsningslaug, som Lemvigegnens Landboforening i samarbejde med lodsejere, kvægavlere, Lemvig Kommune og Naturstyrelsen har dannet ved Nissum Fjord. Det første blev etableret sidste år nord for Thorsminde.
Laugene sørger for at kombinere indhegnet jord og husdyr til gavn for naturen.
Parterne holder flere arrangementer med formidling af afgræsningsprojekterne. Blandt andet i regi af et netværk mellem de tre landboforeninger i det gamle Ringkøbing Amt samt Lemvig og Struer Kommuner. Formålet er at få landmænd til at dele viden om naturpleje.

Vesterhavsoksen
Landbrugsvirksomheden Abildtrup Agro blev stiftet i 2007 i forbindelse med generationsskifte mellem I.C. og Michael Abildtrup. Virksomheden driver kvægejendommen Fiskergården i Vejlby ved Harboøre samt en planteavlsdrift med korn og raps på 1800-2000 hektar i Letland.

Kødet fra Angus-besætningen på 130 kvier og moderdyr sælges gennem et nystartet koncept – Vesterhavsoksen - der er etableret og udviklet i 2013 af Sanne og Michael Abildtrup. Pasningen af dyrene står I.C. og Michael i fællesskab for.

Sanne og Michael bor sammen med deres fire børn på en landejendom i Hjerm ved Struer. Michael Abildtrup tilbringer en del tid med bedriften i Letland, så den daglige drift af Vesterhavsoksen er først og fremmest i hænderne på Sanne Abildtrup.

Konceptet Vesterhavsoksen går ud på at lave det bedste oksekød på den mest naturlige og velfærdsmæssige måde, som skal afsættes direkte fra bedriften til private, restauranter, slagtere og detailhandel.

Dyrene slagtes lokalt i enten Linde eller Ulfborg. Kunder, der køber kødet direkte, afhenter det selv på slagteriet eller hos slagter Sørensen i Videbæk, der står for videreforarbejdningen af kødet.

Forskning på Institut for Fødevarer, Århus Universitet, viser, at bøffer fra kødkvæg, der plejer naturen, er sundere og smager mere ’vildt’. Indholdet af omega 3-fedtsyrer og antioxidanter er højere end i almindeligt oksekød.

Læs mere på Vesterhavsoksen.dk og se flere billeder på Magasinet Lemvig.nu

Tekst og foto: Erik Poulsen, Magasinet Lemvig.nu, juni 2014

Seneste nyt
14.6.16
Gårdbesøg sommeren 2016
Klik på billedet for at se programmet for gårdbesøg i stort format....
Lemviggaarden  |   Gårdbesøg for alle  |       |   20431716  |   sekretariat@lemviggaarden.dk