Lemviggaarden er fællesbetegnelsen for en række moderne landbrugsvirksomheder på Lemvigegnen, som i skolernes vinter- og efterårsferie samt i løbet af sommeren inviterer alle interesserede på gårdbesøg. Typisk tirsdag eller torsdag kl. 14-16.
I programmet indgår også muligheden for at besøge Lemvig Biogasanlæg, der omdanner gårdenes gylle til strøm og varme i Lemvig by.
Lemviggaarden er et initiativ fra Åbent Landbrug Lemvig. Projektet er støttet med EU's landdistriktsmidler fra LAG Lemvig og samarbejder med Lemvig-Thyborøn Turistinformation.